
Coffee Kids Vibe
Gode vibrationer til kaffens børn!
Kendte musikere udgiver musik til fordel for kaffens børn. Hen over efteråret vil Kasper Winding, Thomas Blachman og Cæcilie Norby udgive musik til fordel for børn og unge i kaffens hjemland. Overskuddet af salget går til udvalgte projekter i Syd- og Mellemamerika og Tanzania, der hjælper kaffens børn og unge til en bedre fremtid. For at komme i den rigtige stemning har de tre musikere indspillet nyt musik, specielt til dette projekt. Den 19. september udkommer første musiknummer komponeret og indspillet af Kasper Winding til Coffee Kids Vibe, som første del af en serie på tre numre. Andet nummer i rækken er komponeret af Thomas Blachman og udkommer d 24. oktober. Tredje nummer er af Cæcilie Norby og udkommer d. 18. november.
Coffee Kids Vibe er sponsoreret af Baresso Coffee. Musikken vil være tilgængelig som download på Itunes og som Iphone app fra d. 19. september, hvor man vil kunne lytte til musikken, læse om projektet og kunstnerne.
Overskuddet fra salget vil dels gå til den internationale hjælpeorganisation, Coffee Kids, som har til formål at forbedre livsvilkårene for de børn og deres familier, der arbejder på kaffeplantagerne særligt i Mellem og Sydamerika. Og dels til arbejdet på Mlimani Sumawe Secondary School i Tanzania, som ligger i nærheden af kaffeplantagense, Shangri-La Estate i Tanzania.

